top of page

Dag 1

Efter et par dage uden særligt meget mad og med meget lidt at spise, beslutter vi os for at søge op på den lokale også kendt som "The Cutlass" (se Maps 'n' Places). Her tilbyder vi vores arbejdskraft for et måltid mad og evt. et varmt sted og sove. Ejeren Arumn Gardpeck tilbyder et måltid og en øl for en halv dags arbejde, vi takker ja. Sindiri bliver sendt i køkkenet for at hjælpe med at lave mad, Lau i grovkøkkenet for at skrælle kartofler, mens Arn bliver sat til at ryde op i kælderen. Efter et par timer bliver der fulgt op på vores arbejde, og mens det går godt i køkkenet står det mere sløjt til i kælderen, Arn bliver bestemt ikke rost for den ringe oprydning og får besked på at gøre det om, og det lidt hastigt. I hans iver beslutter han sig også for at forsøge at tørre af oven på de store tønder. Det kræver et par forsøg at komme derop, og endnu værre er, at han ved hans ankomst på toppen af tønderne står ansigt til ansigt med en rotte. Han trækker hurtigt sin cutlass og svinger den mod rotten. Rotten undviger dog og bider ham i hånden, Arn skriger af smerte, men ingen hører råbet fra kælderen. Alene må han nu nedkæmpe dyret. Han svinger igen, også denne gang uden held. Den er hurtig den lille satan. Efter et par ekstra bid, får han endelig ram på krapylet, det udgiver et lille skrig og falder herefter om. Arn tager rotten i inderlommen, og færdiggør rengøringen af kælderen. Efter en hård aften i køkkenet sætter brødrene sig ud til et bord for at få deres hårdt tjente måltid, mens de sidder her og spiser og drikker en pint ser den ene bror pludselig en seddel på bordet. Sedlen indeholder en besked fra Darn Lo (se Quest "False Information"). Brødrene starter med at diskutere hvad de bør gøre, men beslutter sig for at dette nok hellere må gøres et mere privat sted, derudover mangler de også et sted at sove. De tager atter kontakt til Hr. Gardpeck for at høre om der mon var et ledigt værelse de kunne låne. Gardpeck siger intet er gratis, men at de da kan sove i kælderen hvis de vil arbejde en halv dag imorgen formiddag. Brødrene snakker sammen og beslutter sig hurtigt for at tage imod tilbuddet. De går i kælderen, hvor de hurtigt drøfter questen givet af Darn Lo, dog uden at blive enige om indhold eller udførelse før de alle falder i søvn.

​

Dag 2

Brødrene bliver vækket tidligt af en høj røst. Det er Arumn, arbejdet kalder siger han. De næste par timer passere uden de store begivenheder, og drengene får fri omkring middag. De går lidt rundt i byen og finder et passende sted hvor de sætter sig og diskuterer gårsdagens seddel. Imens de sidder og diskutere trækker Arn rotten fra i går ud af inderlommen og skinner den. De andre kigger mærkeligt på ham, og spørge hvad i hele hulen han skal med et rotte skind? Han siger han fryser hænderne og har tænkt sig at lave en handske at det. De andre griner højlydt, og vender tilbage til hvordan questen bedst bliver udført. Efter noget tid bliver planen at skaffe noget pen og papir og lave falske ordre til the city guards, hvori de bliver indstrueret i ikke at vanære eller på andre måder disrespektere andre religioner. De skal dog ikke bekymre sig da the bond of blood nok skal tage sig af religions friheden og forbyde alle andre religioner snarest.

For at få råd til dette materialerne, og mad samt husly, beslutter brødrene sig for at søge arbejde for eftermiddagen og mødes på the Cutlass senere.

Lau, Arn, og the Tobster, beslutter sig for at gå ned til havnen og lede efter arbejde. Der er masser. Lau bliver tilbudt et guldstykke, for at rense roret på en båd, hvilket han går med til. Han stripper ned til hans underklæder, binder et reb omkring sig og hopper i det kolde vand. Efter det umiddelbare kuldechok kommer han sig og går hastigt i gang med at rense roret med de tilbudte remedier. Efter et godt minut kommer han til overfladen spruttende og hiver efter vejret. Han havde presset sig lidt for meget og var på kanten af at drukne. Han beslutter sig for at søge op for luft lidt før fremover. På trods af den øgede forsigtighed bliver han dog færdig i hvad der må betegnes som rekordtid. Han bliver belønnet med hans ene stykke guld.

Arn, søger også arbejde i havnen, det meste kræver dog tunge løft, hvilket ikke er hans stærke side. Omsider finder han et tilbud om at lappe 5 garn for 5 sølvstykker. Han slår til og går i gang. Hans fingernemhed går hurtig proces og han bliver snarligt færdig med alle fem garn. Han får 5 sølvstykker i hånden og går mod the Cutlass som aftalt.

Sindri, er gået op i byen for at finde en beværtning hvor han kan udnytte hans madlavningsfærdigheder. Han kommer til den fine XXX hvor han, på trods af at tydeligt ikke passer ind, tilbyder sin arbejdskraft. Han fortæller han har overlegne madlavningsevner for en rimelig pris. Ejeren XXX, kigger på ham og beslutter sig for at give ham en chance. Kom igen i morgen, så tester jeg dig, og så må vi se om de kan få en fast plads i mit køkken. Uden nogen penge, men med et muligt fast job vender Sindri tilbage til the Cutlass.

Brødre mødes på the Cutlass, og fortæller om deres arbejde, og beslutter sig for at købe noget at spise. Efter en rask forhandling får de fire måltider og fire øl for tres pris. De søger også et værelse for natten. Hr. Gardpeck giver dog ikke ved dørene og et enkelt værelse med en seng skal koste ni guldstykker. Det har brødrene ikke. De spørger derfor Gardpeck om ikke de kan arbejde prisen af. Gardpeck tænker lidt og siger så, jeg har en opgave til jer. Jeg har en kunde der skylder mig penge 18 guldstykker for at være præcis. Hvis skaffer mig dem, eller lignende værdi så er værelset jeres. Brødrene stikker hovederne sammen, og siger så ja til opgaven. Kunden er kendt for at have en båd liggende i XXX, et område i byen kendt for at være et skidt kvarter.

Da brødrene nærmer sig området spørger de lokale efter XXX, og bliver peget i retning af en båd. Arn synes den ser bekendt ud, det er båden han ordnede garn på tidligere, garnene ligger endda stadig på dækket hvor han forlod dem. Han tager teten og banker på døren, mens de andre brødre står bagved. En rusten stemme råber ”Fis af”, Anr banker igen, ingen svar. Arn banker på endnu engang og en lille lem i døren går op, hvad vil du? Siger XXX, Arn svarer du har en gæld til The Cutlass vi er kommet for at hente, 18 guldstykker. XX kigger en ekstra gang, og siger så, ”er det takken for at tilbyde dig arbejde?” Arn svarer de to ting intet har med hinanden og gøre, og at hvis man bruge The Cutlass’ facilititer må man forvente at skulle betale. XXX tøver lidt og siger så, ”Jamen jeg har ikke pengene”. Arn forsøger at kigge ind i båden, men kan ikke se meget. Arn vender sig så imod XXX og truer ham og siger ”Hvis du ikke betaler kommer det til at gøre ondt”. XXX kigger skræmt ud på brødrene og siger så ”I kan få hvad jeg har, 7 sølvstykker og de her lysestager”. Brødrene konfererer og er bange at de skal kigge langt efter deres overnatning på The Cutlass. Arn vender sig så og siger, vi tager det, MEN, du skylder stadig The Cutlass 18 guldstykker, hvornår kan du betale. XXX tænker længe og siger så, nu hvor mine garn igen er hele kan jeg have pengene indenfor 10 dage. Brødrene aftaler at det da må være en OK handel for The Cutlass og vender tilbage til Hr. Gardpeck. Han er dog ikke af samme holdning, og fortæller brødrene at hvis de vil have værelset skal de gå ned og lære ham en lektie og give han nogle prygl. Brødrene synes det er en lidt stejl ordre for kun et lille værelse, Gardpeck siger hvis i går må i beholde de 7 sølvstykker og lysestagerne.

Brødrene begiver sig atter ned mod havnen, men da de ankommer til båden og banker på er der intet svar, de banker på en del gange uden held, og beslutter sig for at sparke døren ind. Båden er tom, XXX er smuttet. Indenfor i båden finder de yderligere et par lysestager, noget fiske udstyr, stænger mm., samt en bogholderi bog, og nogle penne og noget blæk. De beslutter sig for at tage det hele. Lau finder nogle friske fodspor på havne kanten og foreslår at sætte efter XXX. Brødrene spøger naboerne om de har set XXX, da han skylder penge. De griner og siger velkommen i køen, og at han for 5 minutter siden er løbet op imod byen. Brødrene følger Lau’s råd og sætter efter XXX. Efter en tur rundt i byen ender de ved The Winter Palace (se Maps ’n’ Places) hvor XXX har søgt tilflugt. Brødrene vil ikke hente ham ud med vold, af frygt for (indsæt gud)’s vrede og beslutter sig for at drage mod The Cutlass. De planlægger at bedrage Gardpeck, og sige opgave er udført og at de for resten også har taget XXX ting som ekstra bod. Gardpeck godtager historien og beder dem smide tingene i kælderen og giver dem nøglen til værelset. Brødrene går til køjs kort tid efter.

 

Dag 3

Efter en god nats søvn, vågner Brødrene. Lau siger pludselig, måske vi kan bruge det papir der er i bogen fra i går, og der var også pen og blæk. Ikke nogen dårlig idé og brødrene spøger derfor Hr. Gardpeck om hvad han skal have for det. De aftale en rimelig pris og brødrene er nu et skridt tættere på at udføre deres plan. De søger hen til deres tidligere hjem, der er i ret faldefærdig tilstand. De finder dog et bord og en stol og Arn sætter sig i gang med at skrive, mens de andre går og rydder lidt op. Det går hurtigt op for dem at de 25 sider der var brugbare i bogen slet ikke er nok. Sindri bliver nødt til at gå for at tage på arbejde, mens de andre drager til markedet. Lau finder et sted der sælger papir, men det er alt for dyrt, og de ligger derfor en hurtig manøvre. Arn og Tobster skal lave et falsk slagsmål, mens Lau stjæler en stak papir.

Slagsmålet tiltrækker sig meget begrænset opmærksomhed, men det lykkedes alligevel Lau at få fat i papiret. De går stolte tilbage til deres falde færdige hjem og skriver ca. 100 ekstra sedler. Mens Arn skriver kommer Lau og Tobster i tanke om at de jo skal finde en måde at fordele disse papirer ud over byen og at smide dem i mudret fra dagens slud, nok ikke går. Der skal hamre og søm til. De tre brødre tænker sig om, og bliver enige om at en byggeplads nok ikke ville mærke hvis der forsvandt en hammer eller to og en pose søm. Derudover ville det også give sedlerne noget ekstra ægthed hvis de kunne lave et stempel med en signet ring. Tobstern drager derfor imod by guardens kaserne for at observere, han finder hurtigt ud af det ikke er det værd og vender sin opmærksomhed på den nye by administration. Han tænker en medarbejder derfra måske kunne ”overtales” til at aflevere deres ring. Imens han venter på at nogen skal komme ud går Lau og Arn mod deres valgte byggeplads. De får sneget sig ind og kigger sig omkring. De finder en plads bag nogle byggematerialer hvorfra de kan se en del værktøj på et arbejdsbord og omkring det. Der står godt nok en sjakbajs i nærheden, men Arn tager chancen. Han springer frem af deres skjul og løber mod værktøjet, han laver dog så meget larm at han hurtig bliver set og sjakbajsen vender sig mod ham. Arn tager en hurtig beslutning og løber lige imod ham og slår ham så hårdt han kan i hovedet. Sjakbajsen tager imod med højre kind, men ryster bare slaget af sig, til gengæld slår han nu ud efter Arn og rammer ham hårdt. Igen og igen slår han, indtil Arn til sidst kommer fri og spurter mod den nærmeste udgang. Lau lister uset bagud af byggepladsen hvor de kom fra, mens han kan høre til jublende råb fra de mange håndværkere mod sjakbajsen.

Tobster kommer tilbage fra hans observation og beretter det er alt for svært at få fat i en signet ring. Drengene tænker sig om, nu er gode råd dyre. Tobstern kommer så pludselig med et forslag, hvad med deres kirke? De kunne måske være villige til at låne dem redskaberne? De andre går med på ideen og de går til kirken, præsten er lidt skeptisk til at starte med, men indvilliger i at låne dem 2 hamre og en skovl, samt at give dem en pose med 50 søm.

Det er ved at være sent og selvom brødrene er sultne efter ikke at have spist hele dagen, venter de på Sindri, og drager så ud i ly af natten for at hænge deres sedler op. Natten går hurtigt med to hold hvor en er udkigspost og den anden opsætter. De sidste sedler der ikke er søm til bliver placeret andre smarte steder. Da brødrene er færdig går de hjem og finder et opryddet og nogenlunde overdækket hjørne af deres hjem og falder i søvn ud på de tidlige morgen timer.

 

Dag 4

© 2017 by UB Proudly created with Wix.com

  • w-facebook
  • Twitter Clean
  • w-flickr
bottom of page